• Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap

15. International kunstbegivenhed på Mandø

Under Vadehavsfestivalen på Mandø går ø-boere og kunstnere sammen i et turisme- og kunstprojekt.

Any Questions? er et turisme- og kunstprojekt på Mandø. Projektet vil i en periode aktivt inddrage mandøboerne i arbejdet med at udvikle kunst- og turismeaktiviteter. Projektet sætter fokus på samtidskunst og inddrager kunstbegivenheder i øens turismeaktiviteter og -markedsføring. Projektet vil tage udgangspunkt i Mandøs natur og kulturarv.

Målet er, at projektet skal give Mandøboerne nye muligheder for også på længere sigt at udvikle kvalitetsturisme ved hjælp af nye netværk, samarbejde og kvalitetsprægede kulturaktiviteter.


Kunstnere i projektet er bl.a. fra USA og Holland, og omfatter både bl.a. musik, installationer og landart..


Bag projektet står Vadehavsfestivalen og den hollandske kunstorganisation WaddenArt i samarbejde med Mandø Fællesråd.


Fra ansøgningen: Any Questions? skal være identitetsskabende for Mandø og give mandøboerne nye muligheder for at bo på øen – heriblandt øgede muligheder for kvalitetsturisme på øen, nye jobs, nye netværk og nye fritidsaktiviteter.


Projektet har ikke kun relevans for allerede fastboende på øen, men vil tilsvarende kunne skabe øget opmærksomhed om Mandø for nye turister og potentielle tilflyttere til øen. Både mandøboere, turister og andre interesserede vil derigennem få gavn af de nye netværk og udviklingsmuligheder, der opstår i gennemførelsen af projektet og efterfølgende.


Projektperiode: 1. marts 2010 – 31. december 2010

Projekttitel: Any Questions? – et kunstprojekt på Mandø


Tilskud: 100.000 kr. (33 pct. af de tilskudsberettigede omkostninger)


Vadehavsfestivalen

v. Jesper Horn Møller

Esbjerg Kommune

Torvegade 74

6700 Esbjerg


Tlf. 76 16 18 68


www.vadehavsfestival.dk


Dokumentation


Omtale på WaddenArts hjemmeside: www.waddenart.eu/any-questions


Blog fra kunst-begivenheden: www.waddenart.wordpress.com


Indslag på TV SYD: www.tvsyd.dk/artikel/59862?autoplay=1&video_id=31174

Opdateret  18-03-2011 /  af  Administrator