• Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap

3. Natur, kultur og komfort på Hjarnø Camping

Med luksushytter, havkajakker og cykelturisme vil Hjarnø Camping henvende sig til nye målgrupper.

Hjarnø Camping er en lille, velrenommeret, 2-stjernet campingplads på Hjarnø i Horsens Fjord. De seneste 10 år har ejerne foretaget flere investeringer i campingpladsen, så den i dag har en nyindrettet kiosk med dagligvarer, et gæstekøkken, en festsal (indrettet i en tidligere kostald) og en række mindre campinghytter.


For at udvide sæsonen og tiltrække nye kunder, vil campingpladsen udvikle nye tilbud for de turister, som ønsker natur- og kulturoplevelser, men som også vil have komfort og tidssvarende faciliteter.


Via Visit Denmark projektet Cykling - Aktiv Danmark vil campingpladsen f.eks. henvende sig til cykelturister, som bruger cykelruterne langs den jyske østkyst. Med udlejning af havkajakker forsøger Hjarnø Camping også at nå en målgruppe, som vil opleve Horsens Fjord i kajak.


Den lokale turistbranche arbejder desuden på at få lavet en vandresti, der går fra Hjarnø langs Horsens Fjord til Juelsminde og videre langs Vejle Fjord.


Omkring udviklingen af disse nye turistaktiviteter samarbejder Hjarnø Camping med Juelsminde Turistbureau, Visit Denmark og Tønballe Naturcenter (ved Snaptun).


Hjarnø Camping har via Småøernes Aktionsgruppe fået støtte til etablering af to isolerede campinghytter med bad/toilet og til indkøb af havkajakker.


Fra ansøgningen: ”Vi har registeret at den nye trend inden for turisme er at, man vil opleve nærhed, bruge kroppen i dagtimerne og nyde aftenen med en god Gourmetmiddag, i hyggeligt samvær med venner og familie. Derfor ønsker vi at udvide vores tilbud med nye hytter som har alle faciliteter, hvor man kan klare sig uden at skulle bruge pladsens faciliteter… Vi får flere og flere henvendelser fra kunder som ønsker overnatningsmuligheder med toilet og køkken, og som samtidig efterspørger mulighederne for fysisk aktivitet i forbindelse med opholdet hos os... Vi vil gerne have et tilbud til den gruppe turister som ønsker både at mærke nærheden i et øsamfund, og den kultur der findes her, samt bruge det omgivelserne til aktiviteter.”


Projekttitel:
Nye kultur og naturoplevelser med overnatning


Tilskud:
Tilsagn om tilskud på kr 250.000 kr (41,70 pct. af de støtteberettigede omkostninger)


Projektperiode: 1. maj 2008 – 1. januar 2009


Hjarnø Camping

v. Susanne Schibler

Hovedvejen 25

8700 Horsens

Tlf. 75 68 36 86

www.hjarnoecamping.dk


DOKUMENTATION

Billedserie fra Hjarnø Camping (link)

Opdateret  18-03-2011 /  af  Administrator