2. Etablering af ny bådehavn på Hjarnø
Den selvejende institution Hjarnø Bådehavn vil etablere en mindre bådehavn på Hjarnø - med plads til 11 støre både og flere mindre både/joller.
Hjarnø Bådehavn er en selvejende institution, som ledes af en bestyrelse på 5 personer. Hedensted Kommune og Hjarnø Færgefart har hver en observatør i bestyrelsen. Hjarnø Bådehavn er stiftet 18. maj 2005.
Målet med projektet at etablere en ny, lille bådehavn, som er egnet til både anløb af gæstebåde og Hjarnøboernes fastliggende både. På Hjarnø findes i dag (2008) en anløbsbro/havnemole med plads til få, mindre båd (i tilknytning til færgelejet) og en ankerplads sydøst for havnemolen. Se mere om anløbsbroen på www.hjarnoe.dk/bro.htm.
Hjarnø Bådehavn har via Småøernes Aktionsguppe fået tilskud til
- etablering af stenmole,
- etablering af træbro og
- uddybning af havnebassinet.
Hjarnø Bådehavn har også modtaget tilskud fra bl.a. Friluftsrådet (Tips- og lottotilskud) og Skov- og Naturstyrelsen (§ 4 støtte/ø-støtte).
Fra ansøgningen: ”Det er i dag ikke muligt for gæstesejlere at anløbe og overnatte på Hjarnø ligesom det kun i meget begrænset omfang er muligt for Hjarnøboere at have båd på øen og dermed nyde det maritime friluftsliv… Vi har i projektet lagt vægt på at det skal være en havn med fokus på funktionalitet og sammenhæng med natur og miljø på og omkring øen… Den nye havn bliver således en naturlig integreret del af den nuværende færgehavn på Hjarnø og miljøet der omkring… Udover at give øboerne den mulighed for at have en båd, som man forventer når man bor på en lille ø, giver man også gæstesejlere / turister mulighed for at besøge vores ø og nyde den ro og natur vi har.”
Projekttitel: Etablering af ny bådehavn på Hjarnø
Tilskud: Tilsagn om tilskud på 300.000 kr (16,66 pct. af de støtteberettigede omkostninger)
Projektperiode: 1. juni 2008 – 1. juni 2009
Den selvejende institution Hjarnø Bådehavn
Hovedvejen 16, Hjarnø
8700 Horsens
Tlf. 75 68 38 74