• Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap

17. Måltidsdrikke fra Strynø

StrynØfrugthave vil producere måltidsdrikke uden alkohol som alternativer til vin til maden

StrynØfrugthave er en økologisk frugthave med et stort udvalg af gamle og nye æblesorter samt mindre mængder af diverse andre frugter, bær og nødder.

StrynØfrugthave har udviklet og startet produktion af såkaldte måltidsdrikke, som skal være et alkoholfrit alternativ til vin til maden.


Projektet handler konkret om:

  • Etablering af produktionsfaciliteter til fremstilling af specialmost (mikromosteri)
  • Udvikling af en økologisk måltidsdrik uden alkohol
  • Etablering af hjemmeside
  • Markedsføringsmateriale
  • Udvikling af etiketskabeloner

Der lægges op til samarbejde med andre Ø-producenter omkring afsætning - både med andre Strynøproducenter og med Småøernes fødevarenetværk, hvorved der bidrages til den samlede Ø-fødevareprofil.


Fra ansøgningen: Ideén med StrynØfrugthave er, at blive en alsidig økologisk frugthave og mikroproduktion i ordets egentlige forstand. Produktion og videreforarbejdning af egne produkter med vægt på enkelthed, smag og terroir kombineret med den gode fortælling og en produktionsramme, som er multifunktionel og fleksibel. Produkterne markedsføres med et klart Ø brand, som både kan stå alene og bruges i fælles markedsføring med andre producenter på Strynø og/ eller gennem Småøernes Fødevarenetværk.

I dag har vin og øl fra mikrobryggerier fået en stor plads i det kvalitetsorienterede segments forbrug, men samtidigt med stærkere fokusering på sundhed savnes et tilbud til de, som i højere grad ikke ønsker at drikke alkohol (og de bliver flere og flere ifølge en stor livsstils- og forbrugerundersøgelse refereret I Berlingske tidende 4/2 09), men som samtidigt ønsker samme udfordring af smagsoplevelser og fortælling, som i dag gives gennem øl og vin. Drikkens basis er æbler, hvor specielle cideræblesorter bruges til at give det ønskede smagsudtryk. Dette kombineres med tilsætning af anden frugt og helt uden tilsat sukker - for nogle varianter tilsættes kulsyre. Der udvikles en produktrække, af både lette og tungere varianter af måltidsdrikken, som varieres fra år til år f.eks. Strynsk forår 2009; en let og perlende udgave, Strynsk efterår 2010; med røde bær og enkelte krydderier osv..

Der findes i dag allerede en lang række økologiske sodavand og mange typer ufiltreret most. Måltidsdrikken adskiller sig markant ved at være udviklet og markedsført til måltidet, ligesom det, at alle grundingredienser er dyrket og forarbejdet på Strynø, bibringer eksklusivitet.


Projekttitel: Økologisk måltidsdrik uden alkohol og anden specialmost fra StrynØfrugthave


Tilskud: Tilsagn om tilskud på 112.600 kr. (40 pct. af de støtteberettigede omkostninger)


Projektperiode: 1. april 2009 – 1. april 2011



StrynØfrugthave

v/ Mette Stjernholm Meldgaard

Korsvejen 9, Strynø

5900 Rudkøbing

Tlf. 62 24 15 17



www.strynoefrugthave.dk




Dokumentation


Omtale på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside: www.landdistriktsprogram.dk/Visningsside.aspx?ID=77852&PID=646721&year=undefined&NewsID=7980


Omtale på Økologisk Fødevarerådgivnings hjemmeside: www.fodevareradgivningen.dk/FÅ-RÅDGIVNING/Nye-produkter/Saft-fra-StrynØFrugthave.aspx

Opdateret  15-02-2012 /  af  Administrator