• Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
blank

Småøernes Aktionsgruppe: Årsmøde 2012

Småøernes Aktionsgruppe holder i 2012 generalforsamling og årsmøde på Svendborg Vandrehjem (Svendborg Danhostel & Kursuscenter).

Det sker den 14. og 15. april 2012.

En del af årsmødet er vores årlige generalforsamling. Her skal der blandt andet vælges bestyrelsesmedlemmer.


Årets tema: ø-planer og strategier

På vores årsmøde sætter vi i år fokus på ø-planer og strategier.


De seneste år har flere småøer arbejdet med lokale handlingsplaner, landsbyplaner, udviklingsstrategier, energiplaner og naturplaner.


Mere end ti øer har de seneste par år været i gang med planarbejdet på den ene eller anden måde.


Samtidig har en række forprojekter arbejdet mere strategisk med store, lokale ø-projekter, f.eks. havneudvidelser, multihuse osv.


Det er nogle af erfaringerne fra dette lokale, strategiske ø-arbejde, vi vil bringe op til debat:


Virker planerne? Er det indsatsen værd? Hvordan ser det ud fem år senere? Hvem er det, der deltager i arbejdet med planer og strategier og forprojekter? 

Hvordan får vi omverdenen med på vores ideer? Hvordan kommer vi fra ”planer til virkelighed”?


For at lære af erfaringerne fortæller en håndfuld øboere om deres arbejde med ø-planer og alle de andre planer. Hør om indsatsen på Tunø, Mandø, Agersø, Venø, Sejerø og mange andre øer.


Find handlingsplanerne fra Omø, Mandø, Venø, Strynø og Lyø: www.aktionsgruppe.dk/oplaner

Læs om energiplanerne på Anholt, Tunø og Fejø: www.irda.net

Hent Tunøs Udviklingsplan 2011-2020 (pdf fil): www.tuno-avis.dk/leplan.pdf

Hent Agersøs Handlingsplan 2011-2020 (pdf fil):  www.agersoe.net/index-filer/handlingsplan.pdf



Program m.m. følger her på hjemmesiden i løbet af februar 2012.


Find Danhostel Svendborg www.danhostel-svendborg.dk 


Flere oplysninger hos vores koordinator Morten Priesholm på tlf. 38 33 00 67 og mp@aktionsgruppe.dk

Opdateret  26-01-2012 /  af  Administrator
blank