blank

Årsmøde 2011

Aktionsgruppen holder i år generalforsamling og årsmøde på Korsør Vandrehjem, Svenstrupgaard.

Det sker den 26. og 27. marts.

En del af årsmødet er vores årlige generalforsamling. Her skal der blandt andet vælges bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen vil desuden præsentere foreningens medlemmer for en række ideer til nye fokusområder for foreningens fremtidige indsats.

I øjeblikket har vi fokus på ’bæredygtig energi’. Men i løbet af 2011 går vi i gang med et nyt tema. Hvad skal det være?, lyder oplægget til debat på generalforsamlingen.

Traditionen tro tager vi på årsmødet også fat på et spændende ø-emne. I år er det 'Havne og andre maritime erhverv’. En del af vores midler kommer fra fiskeriudviklingsprogrammet, og med årets tema vil vi vise nogle af mulighederne.


Lørdag aften hygger vi os og får besøg af Strynø-bandet ’The Strynettes’ - så tag danseskoene med.



Fra programmet
Lørdag eftermiddag - efter vores generalforsamling - tager vi hul på årets tema ’Havne og maritime erhverv’.
 

Ditte Marquard Andresen

fra Slagelse Kommune fortæller om kommunens planer for havneudvidelser på bl.a. Omø og Agersø og om Maritimt Knudepunkt Storebælt.

En rapport om havneplanerne findes her: http://www.slagelse.dk/NR/rdonlyres/581C7272-5D38-4594-ACF7-03E4C54EF779/45013/20110114SlagelseHavneplaner.pdf


Dagens andet indlæg handler om tang. Småøernes Fødevarenetværk har netop begyndt et projekt, der skal indsamle, dyrke, forarbejde og afsætte en række danske tangarter. Konsulent Søren Espersen fortæller om tang som erhverv og om ø-projektet.

Find Søren Espersen her: www.kulturlandskab.dk 

Småørnes Fødevarenetværk: www.oespecialiteter.dk

Søndag formiddag besøger vi Bisserup Havn. Her skal vi bl.a. møde Lars Birger Nielsen, som vil fortælle om havdambrug, lokalt fiskeri og projekter med tang og hjertemuslinger. Læs mere her: www.bisserupfisk.dk



Tid og sted
Vores årsmøde finder sted fra lørdag den 26. marts 2010 kl. 12 til søndag den 27. marts ved 13-tiden.


Vi holder årsmødet på Korsør Vandrerhjem, Svenstrupgaard: www.svenstrupgaard.dk


Find kort her: www.svenstrupgaard.dk/kort.htm



Prisen
Hvis du deltager i hele arrangementet er prisen 350 kr. Du kan også vælge kun at deltage om lørdagen (inkl. frokost og middag), og så er prisen 125 kr. Deltagelse i selve generalforsamlingen er gratis.



Tilmeldingen
Hvis du vil deltage i årsmødet skal vi have din tilmelding og betaling senest fredag den 11. marts. Send en mail til bn@danske-smaaoer.dk eller ring til Bodil på tlf. 62 51 39 93.      


Vi skal også have din betaling senest den 11. marts. Du kan indbetale på vores konto i FJORDBANK MORS, reg. nr. 9100, kontonummer: 4501 770294.


Hvis du kun deltager i generalforsamlingen lørdag eftermiddag, behøver du ikke tilmelde dig.

Flere oplysninger
Du kan få flere oplysninger om årsmødet hos vores koordinator Morten Priesholm på tlf. 38 33 00 67.

 



Årsregnskab 2010 og Budget 2012
Nedenfor kan downloades Årsregnskab 2010 og Budget 2012, som fremlægges på generalforsamlingen. I denne version er dokumenterne ikke underskrevet af bestyrelsen – ved generalforsamlingen vil de underskrevne eksemplarer være tilgængeligt.

Opdateret  09-12-2011 /  af  Administrator
blank