• Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
blank

Fokus på Bæredygtig energi


Bestyrelsen for Småøernes Aktionsgruppe besluttede i juni 2009, at foreningen i en periode skal have særlig fokus på Bæredygtig energi.


Ved bæredygtig energi forstår vi energibesparelser og vedvarende energi.


Vores intention er at medvirke til, at bæredygtig energi indgår som et element i byggeprojekter på småøerne.

Desuden vil vi undersøge mulighederne for større satsninger og sætte fokus på planer og strategier, som kan fremme omlægningen af energiforbruget på enkelte øer (energi-øer).


Projekt ansøgninger

Vi opfordrer ansøgere til at tænke energibesparelser og vedvarende energi ind i projekterne, hvor det er relevant.

Dette er alene en opfordring, og ikke et krav. Men projekternes ’energi-profil’ vil i 2010 indgå i vores vurdering af ansøgningerne.

Læs om vores tilskud til ø-projekter via dette link: www.aktionsgruppe.dk/tilskud


Samarbejde om ø-energiplaner
Sammen med en irsk LAG og tre danske øer arbejder vi i 2010-2012 på at få lavet planer for bæredygtige energi-øer.

Ideen er at uddanne grupper af øboere til at lave deres egne ø-planer for bæredygtig energi. Resultatet skal være tre danske og tre irske ø-energiplaner.


Vi holder seminarer i Danmark og i Irland og bruger energi-eksperter fra begge lande. I projektet er der desuden mulighed for at få konsulentbistand til arbejdet med energi-planer.


Læs mere på projektes hjemmeside: www.irda-energy.net

Find IRDA-projektet i EUs projekt-database:

http://enrd.ec.europa.eu/policy-in-action/rdp_view/en/view_projects_en.cfm?action=detail&backfuse=jsview&postcard_id=9320




Vores årsmøde 2010

På vores årsmøde i 2010 var årets tema 'Bæredygtig energi'.


 

Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi fortalte i et foredrag om erfaringerne med vedvarende energi på Samsø.


Claus Jørgensen fra Orø fortalte i sit foredrag om sine egne erfaringer med diverse energiprojekter og om perspektiverne for småøerne.


Vi var også på studietur i lokalområdet for at se lokale energiprojekter.


Læs mere om årsmødet via dette link: www.aktionsgruppe.dk/aarsmode10
 

Opdateret  01-02-2013 /  af  Administrator
blank