blank

I. Attraktiv fritid

Vi støtter fritidsprojekter, som viser vejen for, hvordan ø-livet kan være sjovt og indholdsrigt.

Målet er at skabe oplevelser, som gør det attraktivt at bo på småøerne – både for nuværende og kommende øboere. Det kan være nye fritidsaktiviteter og klubtilbud, spændende kulturliv, et rigt foreningsliv, udvekslingsbesøg osv.

Vi har særlig fokus på fritidstilbud, som tager udgangspunkt i kulturhistorie og kulturværdier, og som gør ø-kulturen synlig.

Støtten giver vi primært til at udvikle og tilbyde nye aktiviteter og tilbud. Kun i mindre omfang støtter vi indkøb af f.eks. materialer og udstyr. På grund af EU’s støtteregler kan vi ikke støtte enkeltstående arrangementer.
Opdateret  14-10-2008 /  af  Administrator
blank
Vil du vide mere

om mulighederne for at få støtte fra Småøernes Aktionsgruppe, kan du kontakte vores koordinator Morten Priesholm

• tlf.: 38 33 00 67
• mail: mp@aktionsgruppe.dk