Nyt ø-center får 200.000 kr. fra landdistriktspulje....
Dato:
09-05-2008
Tid:
15:42
Foreningen bag nyt udviklingscenter for erhverv på de 27 småøer har netop fået 200.000 kr. fra Velfærdsministeriets landdistriktspulje. Læs mere
Foreningen, som skal drive erhvervsudviklingscenteret, blev stiftet i november 2007 på Strynø. Formålet er bl.a., at "skabe en bæredygtig og nytænkende erhvervsudvikling på de 27 danske småøer med henblik på bosætning, nye arbejdspladser og erhverv". En af hovedopgaverne er at skabe kontakt, fællesskab, netværk og erfaringsudveksling mellem erhvervsdrivende og netværk på småøerne.
Småøernes Erhvervsudviklingscenter driver allerede hjemmesiden www.smaaoeernes-erhverv.dk, som er etableret med støtte fra Leader+ og Skov- og Naturstyrelsens ø-støtte. Siden er dog p.t. inaktiv.
Landdistriktspuljen, som man ikke må forveksle med landdistriktsprogrammet, har for nylig uddelt i alt 19.7 mio. kr til i alt 130 projekter. Fire af projekterne har adresse på de danske småøer. Ud over erhvervscenteret står Aarø Beboerforening, Småøernes Aktionsgruppe og et samarbejde mellem seks ø-beboerforeninger bag projekter, som har fået støtte fra puljen.
Man kan læse mere om projekterne på
www.social.dk/nyheder/2008/millioner_til_landdistrikter