Nu giver Kystdirektoratet støtte til kystbeskyttelse _
Dato:
09-06-2008
Tid:
12:25
I finansloven for 2008 er der afsat fire mio. kr. til ”at gøre Danmarks kyster smukkere og sikrere.” Derfor kan man nu søge støtte til kystbeskyttelse hos Kystdirektoratet. Læs mere
Den nye pulje til ”særlige kystbeskyttelsesprojekter” fordeles af Kystdirektoratet, som giver støtte både til regulær kystbeskyttelse og til ”kystbeskyttelsesprojekter, der indebærer en renovering eller fjernelse af gammel, skæmmende og/eller uvirksom kystbeskyttelse”.
Tilskuddet kan udgøre op til en tredjedel af de tilskudsberettigede udgifter – dog højest 0,5 mio. kroner pr. projekt. Både private lodsejere og kommunalbestyrelser kan søge om tilskud.
Alle ansøgninger om tilskud skal være Kystdirektoratet i hænde senest 1. september 2008. Ansøgningerne behandles løbende og i den rækkefølge, de indkommer.
Også i 2007 kunne man søge tilskud til kystbeskyttelse hos Kystdirektoratet, og her i foråret har Fødevareministeriet via landdistriktsprogrammet uddelt to mio. kroner til ”genopretning af ødelagte diger og kystbeskyttelse”, som blev ødelagt af stormfloden i vinteren 2006/2007.
Vejledning og ansøgningsskema til den nye kystbeskyttelsespulje finder man på
www.kyst.dk/sw17425.asp