Syddansk pulje støtter kultur i landdistrikterne........
Dato:
07-01-2008
Tid:
12:00
Region Syddanmark har for nylig åbnet en kulturpulje, som støtter nyskabende og eksperimenterende kulturprojekter. Første ansøgningsfrist er 1. februar i år. Læs mere
Regionen ønsker bl.a., at projekterne skal bidrage til den kulturelle udvikling i landdistrikterne og sætte fokus på mødet mellem forskellige kulturer.
Projekterne skal have faglig kvalitet, gennemslagskraft og bred interesse i regionen, så de altså ikke kun har et lokalt formål. Foreninger, organisationer, institutioner, virksomheder, kommuner og enkeltpersoner kan søge støtte fra puljen, og Årø, Barsø, Mandø og alle de ni fynske småøer hører hjemme i Region Syddanmark. Ansøgningsfristerne i 2008 er 1. februar, 1. maj og 1. oktober.
Man kan få flere oplysninger om kulturpuljen hos afdelingen for Regional Udvikling i Region Syddanmark. De har tlf. 76 63 20 09 eller 76 63 19 08.
Ansøgningsskema og andre oplysninger finder man her:
www.regionsyddanmark.dk/wm221036