Agersø Mølle får hjælp fra Realdania til nye vinger
Dato:
13-01-2009
Tid:
21:05
15. juni 2008 knækkede den ene af vingerne på Agersø Mølle. Nu giver Realdania 100.000 kr. til fire nye møllevinger.
Efter uheldet i juni sidste år viste det sig, at møllevingerne var rådnet op indefra. Med støtte fra Realdania kan møllen få et nyt sæt vinger - men først i 2011. Træet skal nemlig først fældes, siden skal det ligge til tørre i to år.
Møllen er ejet af Agersø Møllelaug, som står for vedligeholdelse og restaurering. Møllelaugets mål er at ”bevare Agersø Mølle som historisk og kulturelt samlingspunkt for det lille ø-samfund og som tiltrækning af turister”.
Stor lokal opbakning
I Realdanias begrundelse for at støtte projekte hedder det bl.a.:
”Der er tale om en velbevaret mølle med stor lokal opbakning i form af det velfungerende møllelaug og museumsforeningen. Møllen har stor betydning for lokalsamfundet"
MERE INFO
Om tilskuddet fra Realdania på www.realdania.dk