Ø-foreninger inviteres med til energi-samarbejde
Dato:
17-05-2010
Tid:
10:41
Småøernes Aktionsgruppe vil samarbejde med lokale ø-foreninger om udvikling af bæredygtige energi-øer.
Sammen med en irsk ø-organisation vil aktionsgruppen over to år arbejde med vedvarende energi og energibesparelser på øerne.
Til dette samarbejde søger vi nu tre danske øer, som - sammen med tre irske øer - vil lave planer og strategier for omstilling til bæredygtig energi.
Seminarer og konsulentbistand
Ideen er at uddanne grupper af øboere til at lave deres egne ø-planer for bæredygtig energi. Resultatet skal være tre danske og tre irske ø-energiplaner.
Vi holder seminarer i Danmark og i Irland og bruger energi-eksperter fra begge lande.
I projektet er der desuden mulighed for at få konsulentbistand til arbejdet med energi-planer.
Ansøgningsfrist 8. juni
Til projektet og samarbejdet har vi søgt støtte hos landdistriktsprogrammet og Indenrigsministeriet. Vi har endnu ikke fået tilsagn om støtte.
Projektets indhold og omfang, er betinget af, at vi får de ansøgte penge.
Foreninger, som vil være med i projektet, skal melde tilbage til aktionsgruppen senest den 8. juni 2010.
MERE INFO
Aktionsgruppens brev til lokale ø-foreninger (pdf)