• Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
blank

Læs om vores fødevareproducenter - nu på engelsk

Dato:   08-12-2008

Tid:   11:10

De danske småøers indsats for at styrke produktion og markedsføring af lokale fødevarer vækker interesse i udlandet. Derfor kan man nu læse om indsatsen på engelsk.

Fra 2003 til 2006 havde Sammenslutningen af Danske Småøer med støtte fra EU-programmet Leader+ sat fokus på produktion og markedsføring af fødevarer.


I den periode støttede Småøernes Leader+ således en række fødevarevirksomheder og var med til at danne Småøernes Fødevarenetværk.


I 2003 eksisterede ikke en eneste fødevarevirksomhed på småøerne. I dag kan man finde otte forarbejdningsvirksomheder, som bl.a. producerer is, øl, cider, syltetøj, vin og urteprodukter.

Dertil kommer en række gårdbutikker og landmænd, som sælger egne produkter direkte til forbrugerne eller til detailhandlen – det er typisk frugt, grønsager og kødprodukter.


Småøerne på EU-seminar
Denne indsats - og resultaterne - har vakt interesse – også i udlandet. EU-magasinet Leader+ Magazine har således her i november bragt en artikel om projekterne på de danske småøer og om et samarbejde med bornholmske fødevareproducenter.


Desuden har vores koordinator i sidste uge deltaget i et EU-seminar for at præsentere erfaringerne fra perioden 2003-2006.


Vi bringer både artiklen og et sammendrag af præsentationen på den engelsksprogede del af vores hjemmeside. Find det på www.aktionsgruppe.dk/english/leader



Opdateret  09-12-2008 /  af  Administrator
blank