Fødevarer og turisme skal sikre øernes overlevelse...
Dato:
03-06-2008
Tid:
12:00
Dagbladet Børsen bringer i dag en række artikler om erhvervslivet på de danske øer. Ord som foryngelseskur og generationsskifte går igen i artiklerne, som bl.a. har fokus på fødevarer og turisme. Læs mere
I artiklerne beskriver Henry Larsen, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, hvordan Småøernes Fødevarenetværk har haft succes de seneste år:
- Inden for de seneste fem år har fødevarenetværket for alvor organiseret sig. I øjeblikket ser vi resultatet. Det giver samarbejde og resultater til gavn for alle. Når fødevareproducenterne organisere sig i større grupper, så er de også mere synlige. Flere af den har fået kunder som Irma og Emmerys, fortæller Henry Larsen til Børsen.
Han forklarer bl.a. succesen med, at ”øernes historier giver identitet til de erhvervsdrivende og ikke mindst produkterne”.
Om turisme siger Henry Larsen:
- I de senere år har turisme fået stor betydning for øerne. Det er populært at tage på øferie.
Han tilføjer:
- Fremadrettet er dette en udforing for de danske øer at finde ud af, hvor langt de kan gå med turismen. De danske småøer må finde den mængde der passer til øens størrelse, siger han.
Artiklerne ser også på erhvervsudviklingen på de lidt større øer Læsø og Ærø. Fra Læsø siger kommunaldirektør Søren Abildtrup:
- Øerne skal formå at tiltrække de rigtige mennesker og kvalificeret arbejdskraft. Det er helt afgørende for deres overlevelse, især nu hvor vi står overfor et genrationsskifte, der blandt andet skyldes alderssammensætningen på øerne.
Læs mere på:
http://borsen.dk/okonomi/nyhed/133161/