• Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
blank

Kulinarisk ø-turisme er nyeste forretningsområde

Dato:   18-11-2009

Tid:   08:53

Under overskriften ’Kulinariske øoplevelser’ bliver en række fødevarevirksomheder på Fejø, Strynø, Fur, Skarø og Årø lanceret som nye turistmål.

Markedsføringen sker blandt andet via Visit Denmarks centrale hjemmeside. Her kan man under ’Tilbud til hele familien’ finde følgende beskrivelse:
 

”Producenter af kvalitetsfødevarer fra de 27 danske småøer byder indenfor. Ø- rundvisning, smagning og foredrag på små vingårde, æble ciderier, isproduktioner og landbrug”.


Kulinarisk turisme som forretningsområde

Tilbuddet er sat sammen af Småøernes Fødevarenetværk, som på den måde sætter fokus på kulinarisk turisme som et forretningsområde for foreningens medlemsvirksomheder.


På netværkets egen hjemmeside skriver foreningen:


”De danske småøer er i en klasse for sig, når det kommer til kulinariske oplevelser.

Småøernes fødevareproducenter, spise- og overnatningssteder åbner nu døren og spisekammeret op, og inviterer på kulinariske oplevelser med rundvisninger, smagsprøver og fortællinger fra farmen og øen.”


Nyd det - det gør vi
Fødevarenetværkets slogan er ”Nyd det - det gør vi!”.

De senere år har de 27 danske småøer oplevet en kraftig vækst i antallet af små innovative fødevarevirksomheder.

Småøernes Fødevarenetværk nævner: 
- øl og oksekød fra Fur
- gæs fra Sejerø
- honning og birkesaft-is fra Skarø
- æbler, cider og most fra Fejø
- vin og Galloway kvæg fra Årø
- urter fra Endelave
- gedepølser fra Avernakø
- balsamicoeddike og æblesmør fra Askø og Lilleø og
- syltetøj, spegepølser og lam fra Strynø.

MERE INFO


www.øspecialiteter.dk/index.php?id=18


www.visitdenmark.com/danmark/da-dk/menu/turist/markedspladsen/oplevelser-for-familien/tilbud-oplevelser.htm



Opdateret  18-11-2009 /  af  Administrator
blank