• Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
blank

Småøerne i Region Sjælland har stiftet nyt selskab

Dato:   18-08-2009

Tid:   16:29

Med et fælles udviklingsselskab vil  beboerforeningerne på de otte sjællandske øer og deres fire kommuner skabe en platform for fælles ø-erhvervsprojekter.

Det nye selskab har fået navnet Ø-forum Sjælland.


Selskabet skal yde konsulentbistand, som kan fremme erhvervsudviklingen på småøerne i Region Sjælland. Planen er, at man skal kunne bistå med rådgivning om tilskudsmuligheder, samordne ansøgninger og stå for uddannelse rettet mod småøernes erhverv.


Bestyrelse med fem medlemmer
Selskabet ledes af en bestyrelse med fem medlemmer, heraf tre fra småøernes beboerforeninger og to fra kommunerne. Fra øerne er valgt, Erik Fuchs (Orø Beboerforening), Susanne Lautrop (Fejøforeningen) og Jytte Bjergvang (Agersø Beboerforening).


En af bestyrelsens første opgaver bliver at skaffe penge til selskabets aktiviteter. Det er bl.a. planen at søge Vækstforum Sjælland om midler til et to-treårigt projekt.

Ø-forum Sjælland får hjemsted hos Lolland Kommune.


De otte øer i selskabet er Orø, Sejerø, Nekselø, Omø, Agersø, Askø, Femø og Fejø. De fire kommuner er Holbæk, Slagelse, Lolland og Kalundborg.



Opdateret  18-08-2009 /  af  Administrator
blank