Ø-støtten har ansøgningsfrist 1. maj og 1. oktober
Dato:
13-01-2010
Tid:
10:54
Projekter på småøerne kan få tilskud fra Østøtten i Indenrigs- og Socialministeriet. Østøtten har i år to ansøgningsfrister: 1. maj og 1. oktober.
Østøtten skal 'medvirke til skabelse og bevarelse af arbejdspladser samt tilflytning til øerne'.
Der ydes bl.a. støtte til etablering eller udvidelse af produktions-, forarbejdnings- og servicevirksomheder eller butikker, kulturelle projekter samt projekter, der understøtter øboernes levevilkår.
Støtte til foreninger og virksomheder
Både enkeltpersoner, foreninger, institutioner og virksomheder med lokal forankring på en af de 27 småøer kan søge støtte. Også offentlige virksomheder kan søge under visse vilkår.
Ansøgningsskemaet til brug i 2010 kan findes på Indenrigs- og Socialministeries hjemmeside senest 1. marts 2010.
MERE INFO
www.ism.dk/Puljer/kommuner-og-regioner/oestoette/Sider/Start.aspx