• Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
blank

Aktionsgruppen inviterer til kursus om fundraising

Dato:   24-11-2008

Tid:   19:07

I weekenden den 30. januar - 1. februar 2009 inviterer vi til et kursus om projekter og fundraising. Det sker på kursusstedet Thaisen Hus mellem Fåborg og Odense, og kurset er for småøernes foreningsliv, iværksættere og andre aktive øboere.

Kurset er målrettet det foreningslivet og ildsjælene på øerne: Beboer- og borgerforeninger, andre foreninger, uformelle initiativgrupper, arbejdsgrupper og iværksættere m.fl.


Tilskud til nye projekter og tiltag
På kurset bliver deltagerne introduceret til nogle af de muligheder, der er for at få tilskud til ekstraordinære tiltag, projekter og indsatser.

De vil få konkrete ideer til formulering og præsentation af deres ansøgning, opstilling af budget og finansieringsplan samt øvrige brugbare tips.


Professionel fundraiser
Deltagerne får på kurset desuden direkte vejledning om deres eget projekt. Og bagefter får de tilbud om opfølgende vejledning og nyhedsmails om fundraising.


Som underviser og kursusleder har vi fået Lotte Jensen, som er professionel fundraiser i firmaet Up Front Europe. Lotte har bred erfaring indenfor f.eks. landdistriktsudvikling, turismeudvikling, uddannelsesområdet, fritids- og kulturlivet.



MERE INFO

www.aktionsgruppe.dk/projektkursus



Opdateret  24-11-2008 /  af  Administrator
blank