• Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
blank

Aktionsgruppen uddelte i alt ca. 5.5 mio. kr. i 2008

Dato:   23-02-2009

Tid:   08:57

Småøernes Aktionsgruppe blev dannet i juni 2007, men først i januar 2008 var vi parate til at tage mod ansøgninger. 20 projekter fik tilskud i 2008.

Vi har modtaget i alt 31 ansøgninger i 2008. Af dem har vi støttet 20 projekter (svarende til ca. to tredjedele af projekterne). Disse projekter har fået i alt ca. 5,5 mio. kr.

Nederst på siden er der adgang til en oversigt over alle 20 projeter. På vores hjemmeside finder man en grundigere beskrivelse af nogle af projekterne - se www.aktionsgruppe.dk/Projekter.


Ekstra EU-midler
Vi har fra Fødevareministeriet på forhånd fået lov til at fordele i alt omkring 3 mio. kr. om året fra landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet.

Når vi så alligevel er nået op på 5,5 mio. kr. i 2008, så skyldes det bl.a., at vi har fået adgang til ekstra EU-midler i landdistriktsprogrammet ved at samarbejde med en kommune og med Velfærdsministeriet.


Dette er altså ca. 2 mio. kr., som ellers ikke var kommet småøerne til gode.


Bestyrelsen tager beslutningen
Vi kan højest give 50 pct. i tilskud. Det vi sige at projekterne skal ud at finde mindst det samme beløb, som vi giver i tilskud. Og nogle ansøgere har vi givet helt ned til 12 pct. i tilskud.


Beslutningen om hvilke projekter, vi støtter, ligger hos vores bestyrelse, som i 2008 mødtes tre gange for at vurdere og diskutere projekterne.


Årsmøde på Ryslinge Højskole
Den 28. og 29 marts holder vi vores årsmøde og generalforsamling på Ryslinge Højskole. Her skal vi bl.a. vælge medlemmer til bestyrelsen og høre formandens beretning om arbejdet med at udvælge projekter og fordele penge.


MERE INFO


Oversigt over projekter støttet af Småøernes Aktionsgruppe: Projekter2008 (pdf fil)



Opdateret  23-02-2009 /  af  Administrator
blank