• Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
blank

Tang kan skabe basis for nye erhverv på småøerne

Dato:   25-05-2010

Tid:   15:03

Udnyttelse af tang kan danne basis for job og indtjening på småøerne. Det viser en undersøgelse, som Småøernes Fødevarenetværk står bag.

I farvandene omring de danske småøer findes flere spiselige tangarter, som er nemme at indhøste eller dyrke.


Med den rigtige indsats kan de spiselige tangarter skabe beskæftigelse og indtjening hos ø-virksomheder, som vil dyrke eller indhøste f.eks. søsalat, blæretang, søl og blæretang.


Men der er også mulighed for at småøernes virksomheder kan udvikle forarbejdede produkter som kosmetik, sherry, snack og salat-blandinger på basis af tang.


Det er en af konklusionerne i en rapport, som Småøernes Fødevarenetværk har fået lavet for Småøernes Aktionsgruppe og LAG Bornholm.


Tang kan bruges i ø-markedsføring

Fødevarenetværket ligge bl.a. vægt på, at tang-produkter kan medvirke til markedsføring af de danske småøer og kystnære regioner.


Tang signalerer ”særlige naturkvaliteter, et rent miljø og en original, lokal madkultur” hedder det i rapporten.


- F.eks. vil kombinationen af wellness og friluftsoplevelse med oplevelse af tangdyrkning, og f.eks. muslingedyrkning, indsamling og tilberedning af tang og vilde urter virke tiltrækkende på et stort publikum, foreslår rapporten.


Samarbejde mellem Småøernes Aktionsgruppe og fødevarenetværk

Undersøgelsen er en del af et forprojekt, der gennemføres i samarbejde mellem Småøernes Aktionsgruppe, Småøernes Fødevarenetværk og LAG Bornholm.


Forprojektet er finansieret af landdistriktsprogrammet, og Småøernes Aktionsgruppe er projektansvarlig og tovholder.


MERE INFO


Hent rapporten (som pdf fil)



Opdateret  25-05-2010 /  af  Administrator
blank