• Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
blank

Unge fra Anholt skal med i unge-samarbejde i Grenå

Dato:   20-04-2010

Tid:   14:26

Et forprojekt skal vise, hvad unge anholtboere ønsker sig af et samarbejde med unge på fastlandet. Bag projektet står LAG Djursland, Småøernes Aktionsgruppe og Norddjurs Ungdomsskole.

Som led i en ungdomskonference i Grenå den 8. maj sætter Ungdomsrådet på Norddjurs fokus på de unge fra Anholt - og på nye ideer til samarbejde mellem unge fra Djursland og Anholt.


Ungdomsarrangement på Anholt
Næste trin i forprojektet er et ungdomsarrangement og koncert på Anholt. Formålet er, at unge fra Djursland og Anholt her planlægger og samarbejder om en konkret aktivitet og på den måde lærer hinanden at kende.


Samarbejdet skal derved også føde nye ideer til fælles aktiviteter, som kan binde Anholts og Djurslands unge tættere sammen.


Planen er da også, at forprojektet på længere sigt skal føre til et tættere samarbejde mellem unge anholtboere og unge i Grenå og resten af Djursland.


Et længerevarende unge-projekt

Målet er et større og længerevarende unge-projekt, som giver nye aktiviteter til unge fra Anholt og Djursland.


Forprojektet henvender sig både til unge bosat på Anholt og til unge anholtboere, som nu bor i Grenå og går i skole eller arbejder der.



Opdateret  20-04-2010 /  af  Administrator
blank